Årslev ligger i et naturskønt område på skråningen nord for Alling Å dalen. Landsbyen består af en del ældre huse og to nyere villabebyggelser, mens flere større gårde omkranser byen. Mod nord ligger kirken, og på dens jord, i umiddelbar nærhed, findes Lutherlunden, et mindre område, der er beplantet med ca. 600 træer.
Syd for byen løber Allingåen gennem smuk natur med vandrestier og et shelter til besøgende, der ønsker at overnatte i området.
Et par km fra byen ligger Clausholm Slot, og i nærheden heraf kan man besøge den dejlige Mygind Skov.
Bed & Breakfast
Det er muligt at booke sig ind på et bed and breakfast i Årslev
Indkøbsmuligheder og skoler
Årslev (egentlig Nr. Årslev) ligger i Randers kommune, der nærmer sig et indbyggertal på 100.000, mens Randers by, ca. 10 km herfra, har godt 62.000 indbyggere. I dagtimerne er der busforbindelse, bus 221, over Paderup til Randers. Bussen går i den anden retning helt til Hornslet, hvor der på sigt vil være letbaneforbindelse til Aarhus og Grenaa. I Paderup, blot 7 km herfra, ligger blandt andet Randers Storcenter med omkring 50 specialbutikker og andre butikker som El-giganten, Bauhaus og andre byggemarkeder, møbel- og køkkenforretninger med flere spredt ud i området.
Til Assentoft er der kun ca. 5 km, og Assentoftskolen er den folkeskole, som Årslev hører ind under og har skolebus til. Ved siden af skolen ligger en stor sportshal, som bruges flittigt af alle aldersgrupper. Alternativt er der kun ca. 4 km til Voldum friskole, der også har gode sportsfaciliteter.
I Paderup, er der flere uddannelsesinstitutioner: Gymnasium, Handelsskole og Social- og Sundhedsskole. I Paderup findes endvidere Lykkeshøj Rideskole.
Der er kun 25 km til Århus Nord, og en ringvej med forbindelse til motorvejen har tilkørsel få km fra Årslev.
Aktiviteter i Årslev
Året igennem afholdes en del aktiviteter, hvor børnene er i centrum. Der er fx fastelavnsfest og juletræsfest i forsamlingshuset. Om sommeren er der Sct. Hansbål med grillmad ved shelteret i ådalen. Hen under jul fejres Lucia med optog i kirken efterfulgt af sodavand/kaffe m.m. i forsamlingshuset. Løbende gennem året kan sangglade børn og unge deltage i Store eller Lille Kor, ledet af kirkens organist.
Udover ovenstående aktiviteter, arrangeres der med mellemrum fællesspisning i forsamlingshuset, hvor der også holdes høstfest, sommermøde, sangaften, loppemarked, damefrokost og generalforsamlinger i forbindelsen med borgerudvalgene i Årslev. Bankospil i ugerne op mod jul er en hyggelig tradition for børn og unge såvel som voksne.
Årslevs historie
Navnet Årslev indeholder mandsnavnet Awer, der stammer fra årene mellem 400-800 e.Kr. Tilbage i 1371 kendes byen under navnet Aarsløff. Endelsen ”lev” i det nuværende Årslev betyder ”arvelig ejendom” og stammer i sin betydning helt tilbage fra jernalderen.
Bosætningen i og omkring Årslev
Vand og græsningsarealer var dengang en forudsætning for bosættelse, og området har været attraktivt som boplads. Området mellem engene og ager-arealerne oppe i terrænet skabte en basis for forskellige tidperioders beboere. Indtil 1782 var agerjorden underkastet landsbyfællesskabet. Det økonomiske grundlag for landsbyen var engene. Her slog man græs til hø og lod kvæget græsse. Der var desuden områder, hvor man skar tørv til brændsel, og åen i sig selv kunne også bruges som energikilde. Årslev Mølle, det nuværende Årslevholm – der ligger få hundrede meter øst for byen – kan, som andre vandmøller, være anlagt allerede i 1100-tallet. Dens mølledam er første gang nævnt i 1652. På det højeste sted ligger byens kirke, som er fra 1200-tallet.
Menneskers liv i ålandskabet
Områderne ned til åen har været befolket siden oldtiden. I området her ved Årslev er der dukket flere ting op på markerne omkring byen. Disse vidner om, at der har været bosættelser helt tilbage til stenalderen. Der har endvidere været mange gravhøje i området, hvoraf der nu kun er én tilbage, Lynghøj, umiddelbart nord for byen. Disse mange gravhøje fortæller, at der har boet mennesker her i bronzealderen (1800 f.Kr. – 500 e.Kr.).
Byudvikling
Klynger af gårde er gennem tiden blevet suppleret med byhuse langs gennemfartsvejen, Clausholmvej, og senere igen, efter 1950, med flere parcelhusområder hhv. vest og nordvest for landsbyen. Flest borgere har der været omkring 1930 hvor byen havde 312 indbyggere. I 2007 var tallet 152.
Der er sket udskiftning i hhv. 1782 og 1794, hvor flere gårde sandsynligvis i denne sammenhæng er flyttet ud og dermed har dannet det mønster, som vi ser i dag.
Fra andelstiden findes der i Årslev en skole, et forsamlingshus (1887) samt et hus med brugsforening. Skolen og brugsforeningen er nu private boliger. De fleste af disse bygninger er opført i røde mursten og er særlig tydelige omkring den centrale plads i landsbyen - foran den gamle skole og forsamlingshuset.
Der skulle ifølge historiske optegnelser ligeledes have ligget et savskæreri i Årslev. Det har muligvis været på Årslevgård – den tidligere Årslev Mølle, hvor vandkraft kan have drevet saven.
Kilde Randers Kommunes Landsbyregistrering
Yderligere information for historieinteresserede:
Byriel, Ellen, Aarslev Mølle, Lokalhistorisk forening for Sønderhald kommune.
Årsskrift 2015, s. 6-17.
Byriel, Ellen, Aarslev Kro, Lokalhistorisk forening for Sønderhald kommune.
Årsskrift 2014, s. 56-67.
Lund, Else, Landboliv i Årslev på reformtiden, Lokalhistorisk forening for Sønderhald kommune.
Årsskrift 1987, s. 5-27.
Pedersen, Else, Udskiftning af Årslev by's jorder, Lokalhistorisk forening for Sønderhald kommune.
Årsskrift 1978, s. 37-44.
Poulsen, Bjørn, Årslevs ældste historie, Lokalhistorisk forening for Sønderhald kommune.
Årsskrift 2008, s. 6-17.
Ring eller skriv til Sønderhald Egnsarkiv tlf. 8648 3784 eller mail: www.sonderhaldegnsarkiv@gmail.com