Årslev Sogn udgør sammen med Virring, Essenbæk (Assentoft) og Hørning et fire-sogns pastorat med to præster. Se hjemmesiden: De Fire Sogne
I pastoratet holdes der gudstjenester således, at Essenbæk har gudstjeneste hver søndag, og de andre tre kirker har gudstjeneste hver 3. søndag på skift. Der er desuden kirkerelaterede aktiviteter både for børn, unge, voksne og ældre.
Årslev Kirke historisk
I kanten af Allingådalen nord for landsbyen Aarslev, ikke langt fra bronzealderhøjen Lynghøj, ligger Aarslev kirke.
Kirken er fra romansk tid (11-1200 tallet) og er indviet til Skt. Karen, hvis navn er det samme som Skt. Katharina af Alexandria, der efter legenden var en skøn, fornem jomfru, som tog afstand fra afgudsdyrkelsen og trolovede sig med Kristus. Hun skal være blevet martyr år 305, hvor hun blev halshugget, efter at hun på mirakuløs måde havde overlevet at blive pint med et pigget hjul.
Kor og skib er opført af granitkvadre, dog er den vestlige gavl af mursten.
Korets vindue mod øst og døren mod nord er bevaret i tilmuret tilstand. Over norddøren er der en tympanon, der forestiller den korsfæstede Kristus med en fugl på hver skulder. Her kan man ikke lade være med at tænke på den nordiske Gud, Odin, med de to ravne, Hugin og Munin.
Kirken blev ombygget i 1868, hvor den blev forlænget med 4 m, og indgangen blev gennem det nuværende våbenhus. Over den vestlige ende af taget blev oprejst en klokkekam, hvori klokken blev anbragt. Klokkeringningen blev foretaget med et reb, der hang udvendigt på muren. I 1950 blev klokkekammen erstattet af det lille tårn, som er der i dag. Selve klokken er støbt af Casper Kønig, Viborg, i 1768.
Korbuen er den oprindelige, og loftet i kirken er et malet bræddeloft.
Den seneste renovering af Årslev Kirke
I 2016-17 gennemgik kirken en totalrenovering. Bænkene blev taget ud og malet før de til slut blev sat tilbage med nye hynder. Klinkegulvet blev udskiftet med undtagelse af klinkerne i koret, og der blev lagt nyt trægulv under bænkene. Der kom endvidere nyt varme- og elsystem. Træloftet blev malet og væggene repareret og kalket. Også alterbillede og døbefond blev restaureret. I våbenhuset blev der lavet en ny smuk døråbning med en trædør. Dette skete for dels at gøre det lettere for gangbesværede at komme ind i kirken, dels for at udbæring af kister blev lettere. Indvendigt som udvendigt opsattes nye eller restaurerede lamper.
Hele renoveringen afsluttedes med en festgudstjeneste og en reception.
Altertavlen
Altertavlen er i renæssancestil og er fra ca. 1600. Det nuværende alterbillede er en kopi af Carl Blochs maleri, Kristus i Gethsemane Have. I Sct. Hans Kirke i Odense hænger et lignende alterbillede.
De to bronzelysestager er skænket af jomfru Anne Lange i 1656. Alterdugen er kniplet og skænket af Anna Lund, Aarslev.
Det tidligere alterbillede, der forestiller Bebudelsen, malet af Fr. Caspara Preetzmann i 1800-tallet, hænger nu på den vestlige væg.
Døbefonten
Den nuværende døbefont af træ, der afløste en døbefont af granit, er fra 1600 tallet. Kummen bæres af evangelistfigurer, der er bemalede billedskærerarbejder.
Prædikestolen
Prædikestolen har ligeledes udskårne og malede evangelistfigurer. Mellem figurerne ses oberst Hans Friis´ til Clausholm og Helvig Marsvins malede adelsvåben. Endvidere står der følgende skriftsteder:
Mar. IV,24: Se til hvad I høre.
Joh. VI,68: Guds Ord er Livsens ord.
Esa. XL,8: Herrens Ord bliver Evindelig.
Apol. III,3: Betænk hvorledes du har anammed Ordet, hørt og holdt det.
Deut XXXII,47: Guds Ord er ikke forgiævis Ord, men der er Eders Liv.
Lux. XI,28: Salige er de, som høre Guds Ord og bevare det.
Den gamle præstegård
På kirkegården findes to bondegravsten, én fra 1600 tallet og én fra 1700 tallet.
Langs den østre side af kirkegården ligger den tidligere forpagterbolig, som den eneste her bevarede længe af den oprindeligt firelængede præstegård. I bygningens nordre ende er der nu indrettet møderum, tekøkken og toilet samt et redskabsrum.
Nordøst for Kirken og den tidligere forpagterbolig er der på kirkens jord plantet træer i forbindelse med 500 året for Reformationen 2017 - den såkaldte Lutherlund.
Aarslev-Hørning sogne havde siden reformationen udgjort ét pastorat, men det blev i 1966 nedlagt som selvstændigt pastorat. Efter en del forhandlinger blev det besluttet at overdrage den overflødige præstebolig i Årslev til Hjerl-fonden, (Hjerl Hede Frilandsmuseum), hvor den nu kan ses genopført. Det drejede sig om den sydlige længe, der var i meget dårlig stand.
I en årrække var Aarslev sogn annekteret af Voldum-Rud pastorat, og Hørning hørte til Virring-Essenbæk. I 1974 blev Aarslev og Hørning, samt Øster Alling og Vester Alling til ét pastorat, hvoraf Øster Alling med sin præstegård blev hovedsognet. I året 2010 skete der igen forandringer. Det betød, at Årslev sogn nu er en del af Essenbæk, Virring, Aarslev og Hørning pastorat.