Forhistorien

Menighedsrådet blev i det sene 2016 forespurgt, om man var interesseret i at huse en Lutherlund på et areal, hvor den tidligere præstegårdshave og præstegård lå. Årsagen var den, at man ønskede, at ikke alt skulle foregå i Randers by. Den ide med at brede tingene ud til landområderne, mente rådet var en god tanke. Det havde været diskuteret igennem mange år, hvad man skulle bruge området til. Vi syntes fra menighedsrådets side, at netop i Lutheråret var det en lejlighed til at få Nr. Årslev på kortet.

Præstegårdshaven

Den gamle præstegård inden flytningen

Tilbage i 1965 rejste den sidste herboende præst fra præstegården. Man diskuterede dengang, hvad der skulle ske med bygningerne. Efter flere års søgen, ville Hjerl Hede gerne flytte den flotte hovedbygning, så den blev en del af deres frilandsmuseum. De øvrige bygninger, med undtagelse af forpagterboligen, blev efter flere år revet ned. Præstegårdshaven groede til og blev en plads, hvor det var nemmere at smide ting. Pladsen, hvor selve præstegården havde ligget, er i dag græsplæne og bruges til udendørs gudstjenester samt andre udendørs arrangementer.

Processen

Udsigt mod sydøst

Dette var således en god lejlighed til at få gjort noget ved arealet. Der var søgt penge ved en fond, men derfra fik man NEJ til religiøse formål. Vi var parate til at lægge dette projekt i graven igen.
D. 01.06. 2017 fik vi imidlertid en pose penge stillet til rådighed fra Knud Højgaards Fond.
Nu skulle der ske en masse i løbet af kort tid, for Lutherugen startede d. 01.10.
En skovfoged fra foreningen Skovdyrkerne i Randers kom og udpegede de træer og den bevoksning, der skulle bevares. En entreprenør fjernede resten samt en del sten, affald og bygningsrester, hvorefter man lavede en lettere udjævning af området. Senere kom en grenknuser samt en rodfræser. Grunden til alt dette arbejde var, at man ønskede at lave en sti og at plante træer. Man fik, viste det sig, åbnet op for en flot udsigt hen over kirken og ud over Allingådalen.

Indvielsen

Vor Herre var desværre ikke rigtig med os, da det i en lang periode satte ind med meget og kraftig regn. En uge før åbningen var det stilnet så meget af, at en entreprenør kunne køre i området og få lavet en sti, kortere end den oprindeligt planlagte. Oprydning samt kørsel, afgifter o. a. havde været så dyrt, at det var nødvendigt at ændre på planerne.
Endelig oprandt dagen, d. 1. oktober, og vejret viste sig fra den absolut bedste side med solskin og tørvejr. Dagen begyndte med festgudstjeneste og en total fyldt kirke. To provster deltog sammen med en af vore egne sognepræster samt endnu en præst.

Efter gudstjenesten var der indvielse af Lutherlunden. Sognepræst Lisbeth Damgren Højen fra Kristrup, formand for bestyrelsen, indledte. Birgitte Strand Holm fortalte om etableringen, og Jens Høyer fra menighedsrådet afsluttede med historien om præstegården. 5 træer blev plantet som symbol på håb. De 2 provster fra de Nordre og Søndre provstier plantede sammen et træ, et symbol på at begge provstier skulle stå for lunden.

De øvrige træer blev plantet af 2 kommende konfirmander fra Årslev, årets Randersborger Claus Ørsted, borgmesteren og en repræsentant fra menighedsrådet. Der er senere plantet mange flere træer for at fuldføre lunden. Luther skal jo engang have sagt: ”Hvis jorden går under i morgen vil jeg plante et træ i dag”.
En virkelig flot dag var ført til ende med gudstjeneste, indvielse af Lutherlunden med taler og plantning af træer. Lutherugen var startet.