Clausholm Slot

Clausholm set fra syd-vest

Kun ca. 2 km fra Årslev, inden man når til Voldum, ligger Clausholm Slot. Det blev, i sin nuværende udformning, bygget i 1690’erne af Storkansler Conrad grev Reventlow, og det er i dag er et af Danmarks største og ældste barokanlæg.

Stedet ejes af Kammerherre Kim A. Berner, der er 5. generation på stedet, og han og hans familie bor permanent i slottets vestfløj. Clausholm Gods drives som et moderne landbrug med planteavl (bortforpagtet), boligudlejning, skovbrug samt produktion af juletræer og pyntegrønt – i alt 900 ha.

Clausholms fontæner

Slot og park er åben hver sommer for turister. Rundt om slottet finder man den frodige slotspark med terrasser, lindealléer og det italiensk inspirerede fontæneanlæg. I 1993 modtog Clausholm Slot Europa Nostra Prisen for restaurering af slot og park. I 2008/09 skete en yderligere restaurering af slotsparken, som nu i endnu højere grad er ført tilbage til barokkens strenge symmetri. Det omfattende projekt blev realiseret med betydelig økonomisk støtte fra Realdania fonden.
Se mere på Clausholms hjemmeside

Randers

Randers midtby ligger blot ca. 10 km fra Årslev og er særlig kendt for sin smukke natur med Gudenåen og Randers Fjord og for sin lange historie som købstad. Randers rummer en bred vifte af oplevelser for både store og små, og har unikke oplevelser inden for kunst, kultur og historie. Randers byder også på hyggelig shopping, lækre madoplevelser og spændende events. Randers er desuden rig på muligheder for naturoplevelser i nær afstand af byen. Se direkte link til Årslev shelter neden for.

Den Jyske Hingst på Østervold

VisitRanders giver dig inspiration og idéer til oplevelser i Randers og omegn. Ligeledes finder du information om alt fra attraktioner, museer, begivenheder og events til overnatning, restauranter, natteliv, shopping og hvad du ellers måtte have brug for at vide på din tur til Randers.

Randers Regnskov ved Gudenåen.

Besøg Turistbureauet på Rådhustorvet i Randers og få tips til oplevelser i Randers og omegn.

Se mere på disse links

Vandkunst på Østervold

Besøg Mimers Brønd

Mimers Brønd ligger kun ca. 3 km fra Årslev i retning mod Randers.
Den økologiske Produktionsskole skole for unge med interesse for landbrug og dyr Inviterer til besøg for store og små, unge og ældre. Det kan både være korte besøg på 1-2 timer eller heldagsbesøg. Der er også mulighed for at overnatte i skolens shelters i et skønt skovområde. Det kan både være for en lille gruppe eller en meget stor gruppe. Elever fra skolen vil være guider.

De tilbyder:
• Klap vores dyr: vi har geder, kaniner,
• Små og store heste, grise, køer og får.
• Skridttur på hesteryg
• Mad over bål
• Shelter-hygge
• Bål med snobrød og pandekager
• Snitte i træ
• Hestevognstur
• Skov med plads til fri leg
... og mange andre hyggelige aktiviteter!

De har desuden følgende invitation:
Er du skolelærer, pædagog eller planlægger du ture ud af huset for din forening? Kontakt skolen og få hjælp til at arrangere en tur til det økologiske landbrug.
Skriv til info@mimersbroend.dk eller ring på tlf.: 8644 7417

Se mere på www.mimersbroend.dk

Naturen omkring Årslev

Ud over den smukke ådal, hvor Allingåen har sit løb, findes der mange andre naturskønne områder i nærheden af Årslev.
Mygindskoven, for eksempel, ligger få hundrede meter fra Clausholm Slot og byder på mange dejlige vandreture i et bakket landskab med varieret bevoksning og helsegivende stilhed. Skader Å risler stille igennem skoven for at løbe ud i Allingåen i den flade ådal som er fortsættelsen af ådalen neden for Årslev.

Nogle af Årslevs kvinder på tur i Mygindskoven